Synopsis med sange
1. akt
Tusindkunstneren Bert introducerer os for Kirsebærvej (”Chim Chim Cher-ee/Kirsebærvej”). Han har en fornemmelse af, at noget vil ske. Han stopper foran Kirsebærvej nr. 17, hvor det ikke går så godt. Jane og Michael Banks er konstant uartige, og Katie Nanna, den seneste i en lang række af barnepiger, har fået nok. Hun rejser, og Mr. Banks beder sin hustru om at indrykke en annonce i avisen efter en barnepige. Børnene tager imidlertid sagen i egne hænder og skriver deres egen annonce (”Den perfekte nanny”). Netop som Mr. Banks skal til at tage på arbejde, ankommer Mary Poppins; hun opfylder præcis alle børnenes krav. Mary Poppins er streng, men retfærdig; hun holder børnene fokuserede med en kombination af almindelig sund fornuft og magi (”Faktisk næsten fejlfri”).
Mod børnenes ønske tager Mary Poppins dem med på en spadseretur hen til den nærmeste park. Der møder de Bert, som har travlt med at skabe sine nyeste kunstværker. Da børnene keder sig i parken og er på vagt over for Berts lasede tøj, forsøger de at stikke af fra deres barnepige. Mary Poppins opfordrer dem til at se ned under hverdagslivets overflade for at få øje på magien: og pludselig springer hele parken ud i strålende farver, statuerne bliver levende og danser med dem (”En særlig herlig dag”).
Banks-børnene er ikke de eneste, der føler de ikke passer ind. Hjemme i Kirsebærvej nr. 17 føler Mrs. Banks, at hun er en skuffelse såvel for sin mand som sine børn. Hun vil holde selskab, men hun kender knap nok gæsterne. Hun længes efter den tid hvor hun var skuespillerinde på scenen i London (”Spille Mrs. Banks/Bare hun vil bli”).
Hjemme forbereder Mrs. Banks selskab (”Kom lidt sukker på skeen”), men selv med Mary Poppins’ magi bliver det en fiasko, fordi ingen kommer. Mrs. Banks føler sig mere fortabt end nogensinde før.
Mary Poppins tager Jane og Michael med på besøg på deres faders arbejdsplads, banken (”Med rettidig omhu”). I banken har Mr. Banks et valg: enten at give et lån til Herr Von Hussler, en beregnende forretningsmand som kun interesserer sig for penge, eller til John Northbrook, en fabriksejer som tager sig godt af sine ansatte. Et uskyldigt spørgsmål fra Jane får Mr. Banks til at huske de idealer og værdier han engang satte højt (”Jeg har en drøm”). Han beslutter sig for at løbe risikoen med Mr. Northbrook og giver ham lånet.
På vej hjem fra banken løber børnene og Mary Poppins på Fugledamen, som fodrer fuglene foran St. Paul’s Cathedral. Jane bekymrer sig fortsat om de ydre ting og går langt uden om tiggerkvinden, men Michael tilbyder Fugledamen penge (”Kom og gi’ fuglene mad”).
Mary Poppins, Jane, Michael og Bert møder Mrs. Corry, den mystiske ejer af den usædvanlige ”snakkebutik”, hvor man kan købe samtaler sammen med ingefærkager. Børnene bliver overraskede over at høre, at Mrs. Corry kendte deres fader da han var dreng (”Superphantaphænomænagenialilistisk”).
Tingene begynder at gå meget galt for Mr. Banks. Von Hussler er gået til en anden bank og tjener millioner, og Mr. Banks får skylden. Under stort pres råber han ad børnene. Det gør Jane og Michael rasende på deres fader, og i deres vrede skændes de om deres legetøj. Legetøjet bliver ved ren magi levende og giver børnene en lærestreg de aldrig vil glemme (”Rolig, rolig”). Idet hun indser, at børnene endnu ikke er parate til at lære, tager Mary af sted og efterlader en seddel, hvorpå der står ”Au revoir”, eller ”På gensyn”.
Pause
2. akt
Huset summer igen af aktivitet, denne gang fordi en tidligere barnepige kommer tilbage til nr. 17 på Kirsebærvej. Gæsten er imidlertid Miss Andrew, Mr. Banks gamle barnepige, og ikke Mary Poppins. Miss Andrew er en skrap og strid rappenskralde, som mener at børn bør straffes regelmæssigt med en skrækkelig medicin, der smager lige som torskelevertran (”Levertran virker”). I panik flygter børnene fra huset og løber hen i parken, hvor de møder Bert, som forklarer, at den bedste kur mod enhver dårligdom er at sætte en drage op (”Sæt en drage op”). Deres drage flyver op i himlen over London, og da den kommer tilbage, har Mary Poppins fat i snoren. Hun vender tilbage til hjemmet med dem og giver Miss Andrew tørt på i en uforglemmelig ordduel. Mr. Banks har også gemt sig for Miss Andrew og er lettet over at se Mary Poppins igen.
Oppe på tagtoppene møder Mary Poppins, Jane og Michael Bert og hans skorstensfejerkolleger (”Trin for trin”). Skorstensfejerne danser hen over Londons tagtoppe og ind i familiens Banks’ hus, hvor de ønsker Mr. Banks held og lykke, da de går.
Mr. Banks’ chef, bankbestyreren, kalder Mr. Banks til møde. Mr. Banks frygter det værste, men Bert minder ham om at familien er vigtigere end hans ambitioner (”Jeg har en drøm/Kom lidt sukker på skeen reprise”). Mr. Banks tager hen i banken, og Mrs. Banks ville gerne tage med ham. Mary Poppins og børnene opmuntrer hende til at gøre, hvad hun mener er rigtigt (”Intet er umuligt”).
I banken forsvarer Mr. Banks sine handlinger foran bestyrelsen, som fortæller ham, at han har gjort det rigtige hele tiden: Herr Von Husslers planer er faldet sammen og bankens konkurrent blevet ruineret, medens Northbrooks fabrik har udvidet og givet et stort overskud. De forfremmer Mr. Banks, som fortæller dem, at fra nu af kommer hans familie først. Da Mr. og Mrs. Banks går hen ad Londons gader, gør Mary Poppins, Jane og Michael, Bert og Mrs. Corry dem selskab. Hele universet kører rundt over deres hoveder, som en kæmpe-paraply.
Nu hvor hendes opgave er tilendebragt, forlader Mary Poppins dem igen, måske for at hjælpe en anden familie i nød. Selv om Jane, Michael og deres forældre er kede af at hun rejser, er de glade for at de endelig har fundet hinanden.
