Alt lykkedes for forestillingen ’Singin’ in the Rain’ på Det Ny Teater; sang, dans, replikker, timing, koreografi, scenografi… alt, simpelthen

Dynamik og vitalitet er kodeord for Det Ny Teaters blændende opsætning af klassikeren Singin’ in the Rain, der i år kan fejre 60-års fødselsdag som én af verdens højst elskede filmmusicals. At ville forvandle den til teater kunne derfor godt ligne halsløs gerning. Men når man ser den forløst så elegant, vittigt og smertefrit, som ensemblet på Det Ny Teater formår, må man bare give efter og nyde turen. For det er ren nydelse fra start til slut, stilren og uangribelig perfekt udført eskapisme, hvor man et par timer eller tre kan tillade sig at give los og ikke spekulere over finanskrise eller Mellemøsten eller primærvalg, bare nyde et fremragende ensemble trykke den af i en imponerende scenografi og et hav af vellykkede sceneskift og effekter (som regnvejret i den udødelige scene, hvor titelsangen afsynges!), der bare FUNGERER! Det er ganske enkelt ikke muligt at sætte fingeren på noget. Hvor tit kan man påstå det? Hvad angår morskabsteater fås det simpelthen ikke bedre!

Af Klaus Lynggaard, Information 27. januar 2012

Højt humør, masser af ungt talent og en overdådighed af scenebilleder –
Det Ny Teater har endnu en gang overgået sig selv

★ ★ ★ ★ ★

Man bliver bare i så godt humør. Af forestillingen selv og dens strøm af gode melodier, men så sandelig også over det opbud af ungt talent, der får historien til at leve og funkle. Og som om det ikke var nok, må man glædes over den sceniske pragt, det hele indrammes af. Hvor er det dog bare flot!

Scenebillede efter scenebillede af Hollywood-glimmer, filmstudier, festsale, gader og stjernehimle. Og når man undervejs tænker, at nu kan der da ikke komme mere nyt ned fra det snoreloft, så trumfer pragtscenografen Terry Parsons lige et  par gange mere. I raffineret 1920’er stil i sølv og sort, eller i guld og abrikos. Delikat og ekstremt velfungerende. Mætte af god musik og lutter øjenfryd går vi ud i vinterkulden og mørket – det var lige sådan en overdådig aften i teatret, vi trængte til.

Af Henrik Lyding, Jyllands-Posten 27. januar 2012

Rasende sjov og aldeles overvældende

★ ★ ★ ★ ★

Regndansen er naturligvis et højdepunkt i musicalen, men der er knageme mange andre. Ikke mindst Don Lockwoods gode ven Cosmo Browns signatursang, ”De skal le”. Cosmo, som spilles helt ekvilibristisk af Henrik Lund, skal springe badut på alle tænkelige måder, falde og rejse sig igen et utal af gange, løbe op ad en mur i igennem en anden, og han skal gøre det hele, mens han samtidig synger.

Singin’ in the Rain er rasende sjov og aldeles overvældende. Havde jeg ikke siddet ned, ville den have slået benene væk under mig.

Af Hans Bjerregaard, Ekstra Bladet 26. januar 2012

Et overdådigt udstyrsstykke

★ ★ ★ ★ 

Man går ind i Det Ny Teater med en forventning om magi. Musicalen viser sig snart som et overdådigt udstyrsstykke. Den ene monumentale kulisse afløser den anden i næsten digitalt, moderne tempo. Og så pludselig er den der: den ikoniske scene, hvor vandet fosser ned over den syngende og dansende Don Lockwood. Scenen i sig selv er imponerende. Man spørger sig selv, hvor f… de mange hektoliter vand bliver af?

Af Jan Eriksen, B.T. 27. januar 2012

Drønflot underholdning

★ ★ ★ ★

Ikke et øje er tørt. i det hele taget er ingenting tørt – i hvert faldikke på scenen, når teaterhimlen åbner sig, og vand i spandevis regner ned over Det Ny Teater og den overgivent forelskede hovedperson, der stepper sin regndans i pytterne. Imponerende i al sin ødsle overflod. Den muntre historie eksploderer i sang og dans på emotionelle højdepunkter – helt som det skal være. Hvem kan sige sig fri for at tralle og steppe den muntre ”Godmorgen” hele vejen ud af teatret?

Udenomsværkerne er mere end i orden. Scenografen Terry Parsons vækker 1930ernes Hollywood til live i sin yppige, kitschede art deco-dekoration, der kører op og ned og ind og ud. For slet ikke at tale om de farvestrålende, overvældende kostumer, der er en lyst for øjet at gå på vandring i og med en luksuøs detaljerigdom ned til den mindste paillet.

Af Jakob Steen Olsen, Berlingske 27. januar 2012

Kors, hvor er det flot

★ ★ ★ ★

I denne opsætning er selv birollerne godt besat. Steen Springborg er forrygende i rollensom opblæst filminstruktør, her flankeret af Michael Lindvad i rollen som filmproducer, mens Marianne Mortensen klæbringt tager sig af rollen som radioreporter. Selv blandt de mindste roller finder man guldkort, ikke mindst Ulla Sell her i den morsomme og gnavne rolle som talepædagog. Det er instruktøren Lisa Kent, der står bag den velsmurte iscenesættelse, og selvom enkelte scener fremstår lidt hårdtpumpede, er det her super godt håndværk. Dansen og skuespillet er i top på Det Ny Teater.

Af Lars C.W. Wallenberg, Børsen 27. januar 2012

Populær film som udstyrsstykke

★ ★ ★ ★ ★

I salen sidder dagens publikum og glæder sig til at genopleve Gene Kellys pjaskvåde kærlighedsdans omkring lygtepælen eller Donald O'Connors formidable solonummer op og ned ad stuevæggene, og alle ønsker opfyldes. Ren underholdning i flot scenografi af Terry Parsons og rutineret iscenesættelse af Lisa Kent – de to har sammen stået for ”Skønheden og Udyret”, ”Kongen og jeg”, ”Les Misérables” og ”Mary Poppins” i de foregående sæsoner, og de har håndelaget i orden.

Af Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis 27. januar 2012

Det Ny Teater sætter med Singin’ in the Rain og et vandpjaskeri uden sidestykke nye standarder for, hvad der kan lade sig gøre på en teaterscene

★ ★ ★ ★ ★

Vand har en magisk tiltrækningskraft og udløser spontan glæde, smittende smil og lyst til pjaskeri. Ved premieren oplevede publikum denne vandteori udfolde sig i fantastiske medrivende finaler på både 1. og 2. akt. Vel og mærke uden selv at blive våde.

Stykket er fantastisk scenograferet med hele 32 sceneskift. Især kreativiteten ved at lade de medvirkende optræde i stumfilmsindslag i sort/hvid som en del af teaterstykket er meget vellykket og hylende morsom. De velkendte sange og hæsblæsende danse- og stepnumre fremføres i stor kvalitet. Som publikum er det faktisk svært at sidde stille på stolen, og man griber sig selv i både at nynne og steppe med, når dansen og musikken fylder scenen. En sikker publikumstræffer.

Af Helge Wedel, Sjællandske 26. januar 2012

Endnu en imponerende musical på Det Ny Teater

★ ★ ★ ★ ★ 

Den gamle amerikanske filmmusical fra 1952 er kaldt til live på teaterscenen ved hjælp af ekstrem ungdommelig energi, idet de fleste roller udføres syngende, dansende og steppende af purunge danske musicalskuespillere. Og de unges fantastiske udfoldelser er pakket ind i overdådige kostumer og flotte kulisser. Her er der ikke sparet på hverken kreativiteten eller fantasien. De mange medvirkende (cirka 50) bevæger sig rundt, mens scenen skifter i alt 32 gange, og der på et tidspunkt vælger 5.000 liter vand ned og gør scenegulvet vådt og glat.

Man lader sig gladelig forføre af det gamle Hollywood-miljø og musicalens mange evergreens, og man kan næsten ikke undgå at gå nynnende hjem efter forestillingen.

Af K.E. Watz, Folketidende 27. januar 2012

Fest og farver, fjant og fuld fart

★ ★ ★ ★ ★

Med ’Singin’ in the Rain’ kaprer Det Ny Teater igen en af de succeser, der kan lyde nemme… Nem skal man ikke komme rendende og kalde ’Singin’ in the Rain’, og Det Ny Teater har sandelig ikke sat den op med venstre hånd. Tværtimod. Det er en imponerende opsætning, spruttende af farver, scenebilleder der kører som en smurt symaskine i vekselvirkninger mellem udendørs, indendørs, filmstudie, N.Y. i skylight, dansere i de prægtigste lårsving, og et fjorten mands slagkraftigt orkester i graven. Flot, flot og gennemført som et nytårsfyrværkeri i Tivoli, gennemarbejdet på alle leder og kanter af engelske Lisa Kent. Det Ny Teater kan trygt gå forårssæsonen i møde.

Af Gregers Dirckinck-Holmfeld, GregersDH.dk 25. januar 2012

Skøn historie om kærlighed, bedrag og jalousi med masser af livsglæde og vidunderlige sange

★ ★ ★ ★ ★ ★

De fire bærende kræfter i forestillingen gør alle sit til, at det bliver en helt unik teateroplevelse. Scenografien når nye højder i denne musical, og der er tænkt ned til de mindste detaljer, hvilket er med til at løfte forestillingen til dens høje niveau. Det er en fryd for øjet, og som publikum nyder man hvert et øjeblik. Især regnvejrsscenen tager kegler – det er så man sidder med håret blæst tilbage, vand i øjnene og bare bøjer sig i støvet for, hvad de kan på Det Ny Teater.

Af Tonny og Claus Bønløkke Hertz, Out and About 26. januar 2012

Pjaskende god musical

★ ★ ★ ★ ★

Der bliver sunget, danset og steppet, som gjaldt det livet, i Det Ny Teaters ’Singin’ in the Rain’, og forestillingen imponerer med et talentfuldt cast, der knap nok mister pusten i et flere timer langt og krævende show. De løfter forestillingen op på magiske højder i numre som ’Godmorgen’, ’Vil du’ og titelnummeret, som er blevet oversat til ’Jeg synger her i regn’. Forestillingen er godt bygget op, og et antal morsomme filmklip skaber den perfekte variation sammen med regnvejret, som pjasker ned.

Marie Ørum Schwennesen, Metroxpress 31. januar 2012

Festligt, färgglatt – och massor af vatten

På onsdagskvällen var det stor galapremiär för Singin’ in the rain på Det Ny Teater, som kunde kamma hem en ny fullträff. Jublet visste inga gränser, när Cosmo Brown, alltså kvicksilvret Henrik Lund, plagierade Donald O’Connors fantastiska gymnastikuppvisning från filmen. En normalt spänstig medelsvensson hade tveklöst slagit ihjäl sig efter bare någon minut. När sedan Don Lockwood, spelad av Johannes Nymark plaskade fram i ösregnet och sjöng musikalens titelsång, rådde det någet som närmast kan kallas ett lyckligt kaos i salongen.

Det är högt tempo i Köpenhamns generösa och färgglada version af Singin’ in the Rain. Lisa Kents regi och koreografi lämnar inget i övrigt att önska, och Terry Parsons scenografi och färgglada kostymer är en sann fröjd för ögat. Köpenhamnsversionen av Singin’ in the Rain är en festlig, fartfylld mycket rolig föreställning med massor av ögon- och örongodis. Den som inte såg den i Malmö bör definitivt fare över bron och lapa i sig av härligheten.

Af Jan Olsson, Skånska Dagbladet 26. januar 2012

Ett mästerverk till show. Vansinnigt underhållande!

Singin in the Rain är en veritabel humörsinjektion – rena uppåt-tjacket, fast helt ofarligt och utan biverkninger. Den svenska iscensättningen hade sine fördelar, men när det gäller scenografin kommer den inte i närheten av den danska. Det Ny Teater håller, som vanligt, inte igen på något – kostym, dekor, ljus är fulländet ut i minsta detalj. Och det spöar ner på scen även i Köpenhamn. I den danska iscensättningen är det tveklöst shownumren som bär föreställningen – från de stora steppnumren till det mest akrobatiska soloprestationerna, inklusive en ren kopi av Donald O’Conners klassiska ”Make them laugh” (med saltomortal mot väggen och allt) och som Henrik Lund ger full rättvisa. Det är överhuvudtaget krävande nummer och den ledande trion förutom nämnde Lund även Johannes Nymark (i Kellys roll) och Kristine Yde Eriksen, svarer upp med en härlig energi och flotta insatser.

Af David Richter, Kulturnytt, Sveriges Radio Malmö 27. januar 2012