FORFATTER OG KOMPONIST

Sange - Irving Berlin
Manuskript - Herbert og Dorothy Fields
revideret af Peter Stone

Creative team

Iscenesættelse og instruktion
Scenografi og kostumedesign
Musikalsk indstudering
Koreografi
Koreografi assistent
Lysdesign
Lyddesign
Resident director
Oversættelse dialog
Oversættelse, sangtekster
Børne coach

Medvirkende

Annie OakleyMARIA LUCIA HEIBERG ROSENBERG
Frank ButlerCARSTEN SVENDSEN
Buffalo Bill CodyFLEMMING KRØLL
Chief Sitting BullASGER REHER
Charlie DavenportKIM HAMMELSVANG
Dolly TateANNE SUPPLI
Winnie TateMARIA CORYDON
TommyMIKKEL MOLTKE HVILSOM
Foster Wilson CARL CHRISTIAN RASMUSSEN
Pawnee BillMARTIN LOFT
I andre rollerELISE RUUSUNEN
SAMIRA ALM
KRISTINE MARIE BRENDSTRUP
ANNE METTE ROEST
JENNY ASTERIUS PERSSON
ANITA HOLM
MONICA ISA ANDERSEN
MARK AGERSKOV
JESPER PAASCH
JONAS SUURBALLE CHRISTENSEN
KRISTIAN JENSEN
JOEL BREKKE
LARS MELDGAARD
FREDERIK PETER BRORSON
Little JakeCARL-EMIL LOHMANN
LUCAS LOMHOLT
NIKOLAÏ HAVREHED
JessieJULIE VANGAA KNUDSEN
ISABELLA KJÆR-WESTERMANN
ROSE-MARIA KJÆR WESTERMANN
NellieDAGMAR GRØNBECH PALSBRO
VICTORIA KRISTIANE BECH
ANNA FREDERIKKE HEERULFF
MollieMARTHA FOGH DUELUND
THORA MARIE LIND WILHARDT
MYNTE SJÖSTRAND

Orkester

DirigentPER ENGSTRÖM / PIOTR GASIOR
Reed 1NICOLAI SCHULTZ
Reed 2PELLE FRIDELL
Reed 3THOMAS LARSEN
Reed 4MARIKA THINGGAARD ANDERSEN
Trompet 1JENS GOTHOLDT
Trompet 2UFFE FOGTMANN
Trombone 1KIM AAGARD
Trombone 2IAN PRICE
Keyboard 1JESPER CHRISTENSEN
Keyboard 2FRANCESCO CALI
DrumsTIMOTHY LUTTE
PercussionANDREW CHOLVAT
Violin 1PIOTR GASIOR
CelloLISA EKMARK
BasHENRIK SIMONSEN

Ret til ændringer forbeholdes.


Maria Lucia Heiberg Rosenberg

Fik sin professionelle debut som Belle i Beauty and the Beast på Det Ny Teater i 2005, og har siden spillet Eponine i Les Misérables, Elphaba i Wicked, som hun modtog Reumert prisen for bedste sanger for. I The Sound of Music spillede hun Maria, som indbragte hende Teaterpokalen og sidste sæson spillede hun Roxy Hart i Chicago. I Sceneriet under Det Ny Teater har hun medvirket i kammermusicalen The Last 5 Years. På andre teatre har hun bl.a. medvirket i Jordens Søjler, Sugar, Chess, Elsk Mig I Nat, Aladdin og Shrek, og lagt stemme til snedronningen Elsa i Disney’s film Frost.

Carsten Svendsen

Uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2006. Herefter fastansat på Aalborg Teater, hvor han blandt andet har medvirket i Mød Min Hr. Mor, Cabaret, Macbeth, Anne Linnet Teaterkoncert, Bunbury og senest som Leopold i Sommer i Tyrol. Derudover har han spillet Jacob Stolze i En Kort En Lang på Nørrebro Teater, Freddy i My Fair Lady på Aarhus Teater og Niels Klim på Vendsyssel Teater. I 2009 modtog Carsten en Reumert talentpris og modtog i 2016 prisen Årets Skuespiller i Nordjylland. Har på Det Ny Teater medvirket som Lord Evelyn Oakleigh i Anything Goes.

Flemming Krøll

Har i mange år virket som skuespiller, sanger, revydirektør og entertainer. Flemming Krøll har bl.a. været tilknyttet Amagerscenen, ABC-Teatret, Gentoftescenen og Folketeatret som skuespiller. Fra 1985 har han stået i spidsen for flere revyer; først Nykøbing F. Revyen, fra 1995 Rottefælden i Svendborg og fra 1999 atter Nykøbing F. Revyen, hvor han i 2014 havde han 25 års jubilæum. De senere år har han desuden lagt stemme til flere animationsfilm.

Asger Reher

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1978 og ansat her de følgende fire år. Har herefter i København medvirket i en række forestillinger på Det Kongelige teater, bl.a. i Den Politiske Kandestøber, Jeppe på Bjerget, Hamlet og En Sælgers Død. Har desuden på TV haft en lang række roller og medvirket i flere revyer, heriblandt Nykøbing F. Revyen. Er et af de fire medlemmer i Ørkenens Sønner.

Kim Hammelsvang

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2006. Har bl.a. spillet Pilatus i Jesus Christ Superstar, Loke i Valhalla på Folketeatret, Sezuan i Skammerens Datter 1 og 2 samt Remigius i Jordens Søjler på Østre Gasværk og haft roller på Det Danske Teater, Husets Teater samt i revyer og kabareter. Spillede her Monsieur Reyer i The Phantom of the Opera og i Les Misérables først rollen som Grantaire og senere som kroværten Thénardier, som Robertson Ay i Mary Poppins, Boq i Wicked, Bert Healy i Annie, Rod i Singin’ In The Rain, Monsieur D’Arque i Skønheden og Udyret, Herr Zeller i The Sound Of Music og senest Spider i Jekyll & Hyde the Musical. Tildelt en Charlie som Årets mandlige revykunstner 2016. Desuden nomineret til årets talent 2013 og årets parodi 2017 samt til årets Dirch 2014.

Anne Suppli

Har siden 1990 medvirket i en række musicals og operetter. På Det Ny Teater har hun senest medvirket i Anything Goes, spillet Baronessen i The Sound of Music, den afdøde mor i Billy Elliot, titelrollen i Mary Poppins, Polly og Tess i Crazy For You og endvidere medvirket i West Side Story, Annie, The Producers, Skønheden og Udyret, The King and I, Les Misérables, Wicked, Love Never Dies og Evita. På andre teatre bl.a.: City of Angels, Fame, Stairways to Heaven, Matador, Et solstrejf i en Vandpyt og hovedrollen som Dorothy i The Wiz på Folketeatret.

Maria Corydon

Nyuddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2017 og får sin debut i Annie Get Your Gun på Det Ny Teater.

Mikkel Moltke Hvilsom

Uddannet fra Det Danske Musicalakademi. Mikkel Moltke Hvilsom har på Det Ny Teater tidligere medvirket som Rolf i The Sound of Music. Har derudover medvirket i Into The Woods i Tivoli, Frøken Nitouche på Folketeatret, i Fredericia Teaters opsætning af Aladdin samt Les Misérables på Aarhus Teater.

Carl Christian Rasmussen

Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Kgl. Teaters Operaakademi. Han har spillet og sunget en lang række vidt forskellige roller inden for opera, operette, moderne musikdramatik, musical og skuespil spændende fra Mozart, Rossini, Wagner over Per Nørgård og Poul Ruders til Lloyd Webber. Han har været engageret på talrige teatre. På Det Ny Teater har han medvirket i Den Glade Enke, Phantom of the Opera, My Fair Lady, Skønheden og Udyret, The Sound of Music og senest Jekyll & Hyde The Musical.

Martin Loft

Debuterede for over 20 år siden i Les Misérables på Østre Gasværk Teater. Siden har han spillet en lang række hoved- og biroller i danske musicals på Odense, Aarhus og Aalborg Teater. På Det Ny Teater har han medvirket i Jekyll & Hyde, The Sound of Music, Billy Elliot, Evita, Love Never Dies, Annie, Wicked, Les Misérables og senest Anything Goes. Han spillede Jafar i Disneys Aladdin på Fredericia Teater. Ved siden af teaterarbejdet har Martin en koncertvirksomhed i duoen Granum/Loft sammen med guitaristen Martin Granum.

Mark Agerskov

Uddannet fra Det Danske Musical Akademi 2007. På Det Ny Teater har han medvirket i Chicago, Mary Poppins, Wicked, Singin’ in the Rain, Love Never Dies, Crazy For You, Evita, Beauty and the Beast, Billy Elliot, The Sound Of Music, Jekyll & Hyde og senest Anything Goes. På andre teatre: West Side Story, Troldmanden fra Oz, Knud den Kedelige, The Producers og Mød Mig På Cassiopeia.

Samira Alm

Uddannet fra Performing Arts School Göteborg 2008. Har på Det Ny Teater medvirket i Chicago. Har spillet Mimi i Rent på Halmstad Teater, Hedy la Rue i How to Succeed in Business på Säffle Opera og Askepot i Cinderella The Musical. Hun har endvidere medvirket i bl.a. Let’s Make An Opera på Malmö Opera, som danser i Cabaret Moulin og på TV i Allsång på Skansen.

Monica Isa Andersen

3. års studerende ved Den Danske Scenekunstskole.Tidligere medvirket i Fredericia Teaters produktion af Klokkeren fra Notre Dame.

Jenny Asterius Persson

Uddannet ved Wendelsberg FHSK (2000) og Musikalakademien (2002). På Det Ny Teater har Jenny tidligere medvirket i Love Never Dies og Jekyll & Hyde the Musical. På Det Kongelige Teater i Cabaret, på Malmö Opera i Dr Zivago, på Aarhus Teater i Les Misérables og på Göta Lejon i Priscilla. Jenny har endviderehaft talrige engagementer som showartist og sangsolist, og har også medvirket i flere TV-film for SVT, bl.a. ”Arne Dahl: Ont Blod” og krimi-miniserien ”Morden i Sandhamn”. Underholdt soldater med sang i 2016 ved Swedish Armed Forces Entertainers i Afghanistan.

Joel Brekke

Uddannet fra The Urdang Academy, London i 2004, Malmö Musical Academy samt The Commedia School i København. Har på Det Ny Teater medvirket i Mary Poppins, Wicked, Annie, Singin’ In The Rain, Love Never Dies, Evita, Billy Elliot, Beauty and the Beast, Anything Goes og senest Chicago. Har på Nöjesteatern i Malmö medvirket som Action i West Side Story, Eugene i Grease og Mungojerrie i Cats samt medvirket i Annie.

Kristine Marie Brendstrup

Uddannet fra Det Danske Musical Akademi 2009. Har på Det Ny Teater medvirket i Love Never Dies, Skønheden & Udyret, Crazy for You, Evita, Billy Elliot, The Sound of Music og senest Anything Goes. På andre teatre har hun blandt andet medvirket i Maskerade, Spring Awakening, My Fair Lady, High School Musical 2 og Next to Normal.

Frederik Peter Brorson

3. års studerende ved Den Danske Scenekunstskole.Tidligere medvirket i Fredericia Teaters produktion af Klokkeren fra Notre Dame.

Jonas Suurballe Christensen

Uddannet på Performing Arts School, Göteborg i 2006. Har på Det Ny Teater senest spillet rollen som Mary Sunshine i Chicago og tidligere medvirket i Mary Poppins, Wicked, Singin’ In The Rain og Beauty and the Beast.  Har derudover optrådt som solist i England og Australien for det tyske krydstogtsrederi Aida.

Anita Holm

Uddannet fra Performing Arts School Göteborg 2005. Har på Det Ny Teater medvirket i Chicago. Anita har endvidere medvirket i Shu-Bi-Dua The Musical, Den Lille Havfrue, Aladdin og Young Frankenstein, alle på Fredericia Teater. Herudover Mamma Mia og Dirty Dancing i Tivoli, West Side Story på Nöjesteatern Malmö, La Cage Aux Folles på Aarhus Teater, Cabaret på Staatstheater München og The Full Monty i Amstetten, Østrig.

Kristian Jensen

Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2012. Har på Det Ny Teater spillet rollen som Lord Savage i Jekyll & Hyde the Musical, Mr. Braithwaite i Billy Elliot, Eugene Fodor i Crazy For You, Squelch i Love Never Dies og medvirket i Annie, Beauty and the Beast og Evita. Kristian har desuden spillet John i Miss Saigon på Nørregade Teatret og medvirket i Spamalot i Tivoli og på Odense Teater.

Lars Meldgaard

3. års studerende ved Den Danske Scenekunstskole.Tidligere medvirket i Fredericia Teaters produktion af Klokkeren fra Notre Dame.

Jesper Paash

Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2010. Har på Det Ny Teater tidligere spillet rollen som Custus i Crazy For You og medvirket i Evita, Love Never Dies og senest Jekyll & Hyde. På Fredericia Teater har Jesper Paasch medvirket i Sound of Music, på Folketeatret i Skatteøen som Morgan og som Spats i Sugar. Han har derudover medvirket i Mamma Mia i Tivoli, i Evita på Musikteatret Holstebro og i Cyrano som Christian på NørregadeTeatret i Maribo.

Anne Mette Roest

Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2012. Har på Jysk Musikteater Silkeborg spillet rollen som Paula i An Officer and a Gentleman. Har derudover bl.a medvirket i Fame på Herning Kongrescenter, Lizzie på Fredericia Teater, Don Quixote på Betty Nansen, Chess på Aarhus Teater og Cabaret på Fredericia Teater.

Elise Ruusunen

Uddannet fra Det Danske Musical Akademi 2012. På Det Ny Teater har hun tidligere medvirket i Annie, Crazy For You, Beauty and the Beast som Silly Girl, The Sound of Music og senest Anything Goes. Derudover har hun bl.a. medvirket i Cabaret i Tivoli, Aladdin og Young Frankenstein på Fredericia Teater.

Børnehold

Fra venstre mod højre: Carl-Emil Lohmann, Thora Marie Lind Wilhardt, Victoria Kristiane Bech, Julie Vangaa Knudsen

Fra venstre mod højre: Rose-Maria Kjær Westermann, Mynte Sjöstrand, Dagmar Grønbech Palsbro, Lucas Lomholt

Fra venstre mod højre: Isabella Kjær-Westermann, Anna Frederikke Heerulff, Martha Fogh Duelund, Nikolaï Havrehed

Irving Berlin

Måske var han den mest betydningsfulde amerikanske populærmusikkomponist og tekstforfatter i det 20. århundrede. Det er en helt exceptionel bedrift af en mand, der måtte forlade skolen og begynde at arbejde som 13-årig, da hans far døde, og som aldrig fik nogen form for musikuddannelse, og end ikke kunne noder. Irving Berling blev født i 1888 i Sibirien Rusland, og da han var 5 år gammel, måtte hans forældre flygte med hans 7 søskende til New York, hvor Irving tidligt begyndte at arbejde først som avissælger og gademusikant, og siden som syngende tjener og komponist. Det store gennembrud kom i 1911, hvor han komponerede og skrev teksten til Alexander’s Ragtime Band, der øjeblikkelig blev et internationalt hit. Herefter kom Irving Berlin til at skrive musik og tekst til nogle af Hollywoods guldalders allerstørste film, ikke mindst de der havde showbizz som deres miljø, med bla Fred Astaire og Ginger Rodgers filmen Top Hat fra 1935 og Holliday Inn (1942), hvor Bing Crosby synger det der i et halvt århundrede var verdens mest solgte plade, White Christmas, til Judy Garland og Astaire klassikeren Easter Parade fra 1948. Gennem hans karriere komponerede han over tyve produktioner til Broadway og revy scenen. Blandt disse shows kan nævnes; As Thousands Cheer, Call Me Madam og den fænomenalt vellykkede Annie Get Your Gun. Irving Berlins sange har givet mindeværdige øjeblikke i snesevis af film bl.a.: The Jazz singer, Home Alone og Titanic til The Simpsons, Spiderman 3 og Downtown Abbey. Irving Berlin døde i 1989 101 år gammel, og han efterlod sig ca. 3000 publicerede sange! Han fortæller, at han ikke troede på begrebet inspiration, men at gode sange var resultatet af hårdt arbejde. Han satte derfor en ære i at hver dag, hvor han satte sig til klaveret, skrev han en hel sang, både melodi og alle vers. Med det output han præsterede, hvor altså ingen sang har taget mere end en dag at skrive, må man dog nok mene, at såvel et enestående talent, samt masser af inspiration må være væsentlige ingredienser i opskriften på hans succes. 

Dorothy & Herbert Fields

Gennem deres karriere skrev søskende teamet Dorothy and Herbert Fields manuskripter til otte Broadway Musicals bl.a.; Something For The Boys, Let´s Face It og ikke mindst klassikeren Annie Get Your Gun. Herbert Fields født i New York i 1897, og i hans tidlige karriere skrev han manuskripter for musical komedier med tekst og musik af nogle af datidens største talenter Rodgers & Hart, bl.a.: Dearest Enemy, Peggy-Ann og A Connecticut Yankee – og musicals sammen med Cole Porter bl.a.; Fifty Million Frenchmen og Panama Hattie. I 1905 blev søsteren Dorothy født i New Jersey, og senere hen voksede hun op i New York sammen med sin bror Herbert. I en karriere på mere end 45 år, skrev Dorothy Fields utallige musical hits; I Can´t Give You Anything But Love, The Way You Look Tonight, On The Sunny Side Of The Street, A Fine Romance, Big Spender, If My Friends Could See Me Now, There´s Got To Be Something Better Than This, It´s Not Where You Start, Nobody Does It Like Me og Seaview.

Peter Stone

Allerede som 15 årig vidste Peter Stone at hans liv skulle dedikeres til teaterlivet. Han blev født i Los Angeles i 1930, og i hans karriere arbejdede han både med film, tv og teater. Peter Stone har vundet en Oscar for sit arbejde som manuskriptforfatter på Fathers Goose, -  en Tony Award for sine manuskripter til tre Broadway musicals; Titanic, Woman Of The Year, 1776 og en Emmy for The Defenders. I 1999 reviderede han manuskriptet til musicalen Annie Get Your Gun, der vandt en Tony Award for the Best Revival of a Musical. Peter Stones arbejde tæller mere end to dusin spillefilm herunder filmene; Charade, Mirage, Arabesque, Sweet Charity, Skin Game mfl. Fra 1981–1999 var Peter Stone præsident for The Dramatists Guild of America. 

Daniel Bohr

Født i Argentina, opvokset i Chile, uddannet i Spanien, og har boet og arbejdet i Danmark, Frankrig, Spanien, Chile, Norge, Argentina, Venezuela, Mexico, Holland, Sverige, Belgien, USA og Italien. Han har gennem de seneste 50 år iscenesat utallige forestillinger, fra eksperimenterende teater, drama og komedier til opera, operette og musicals. Han har desuden arbejdet for radio, TV og film og været både teaterchef, operachef, festspildirektør og privat teaterproducent. For Det Ny Teater har han iscenesat West Side Story, Gertrude Stein, Peter Pan, Marlene Dietrich – Den Blå Engel, Annie, Evita og Jekyll & Hyde samt Love Never Dies og The Sound of Music der begge vandt en Reumert for Årets Musikteater. For Det Kgl. Teater La Traviata, Faust, Den Hellige Kommunion, Eight Songs For A Mad King, Cosi Fan Tutte og senest Isslottet, for Den Jyske Opera Zigeunerbaronen, Figaros Bryllup, Bajadser og Cavalleria Rusticana, for Det Danske Teater Kiss Me Kate!, for Odense Teater Fruen på Sark, på Aalborg Teater Tag med til Hollywood, Når Engle Danser og Huset med de Syv Balkoner, for Nyt Dansk Musikteater Egtved Pigen, Julius, Peter Sabroe, Den Blå Karrusel, Lyset Over Skagen og Fregatten Jylland, for Betty Nansen Teatret Master Class, for Den Ny Opera den Reumert-nominerede The Turn of the Screw og for Den Fynske Opera senest Andre Bygninger, der vandt en Reumert for Årets Opera i 2015.

Paul Farnsworth

Uddannet i teaterdesign på Wimbledon School of Art. Har på Det Ny Teater tidligere skabt scenografi og kostumer til bla. Peter Pan, My Fair Lady, The Sound of Music, The Producers, Wicked, Love Never Dies, Evita, Billy Elliot, Jekyll & Hyde og senest Anything Goes. Paul har skabt scenografi og kostumer til langt over 100 forestillinger, såvel i England som internationalt og modtog i 1997 en Olivier Award for sin scenografi til Passion. Blandt Pauls seneste forestillinger i England er The Producers, Jesus Christ Superstar, Annie Get Your Gun, Candide, Afraid of the Dark, Charley’s Aunt, The Boy Friend, Whistle Down The Wind, The Way of the World, Smash, On Your Toes, Lend Me A Tenor, Mrs. Warren’s Profession, Entertaining Angels, Noises Off, Shall We Dance, Flashdance The Musical, Half a Sixpence, Dr. Doolittle og Scrooge (modtog en Green Room Award for Best Set & Costume Design).

Per Engström

Diplomeksamen fra Musikhögskolan i Stockholm med kantor- og organisteksamen i 1978 og orkester- og kordirigenteksamen i 1982. På Det Ny Teater har Per Engström dirigeret samtlige opførelser af The Phantom of the Opera, Cats, The Producers, Skønheden og Udyret, The King and I, Les Misérables, Mary Poppins, Wicked, Annie, Singin’ in the Rain, Love Never Dies, Crazy For You, Evita, Billy Elliot, The Sound of Music, Jekyll & Hyde, Anything Goes og senest Chicago. Han har været ansat ved Malmö Stadsteater, operaen i Göteborg samt Oscars Teatern i Stockholm, hvor han bl.a. dirigerede The Phantom of the Opera 1989-95. I Sverige har han derudover dirigeret Mozarts Tryllefløjten, Nicolais opera De Lystige Koner i Windsor og senest Some Like It Hot, Miss Saigon og Nine. Han har desuden gæstedirigeret hos de fleste svenske symfoniorkestre og flere gange hos Odense Symfoniorkester.

Hayley Franks Høier

Uddannet på Elmhurst Ballet School og English National Ballet School. Har for Det Ny Teater koreograferet; Love Never Dies, Annie, Jekyll & Hyde og senest The Sound of Music. Har endvidere på Det Ny Teater virket som koreografassistent på The Phantom of the Opera, Cats, The Producers, Chicago, The King and I, genopsætningen af The Phantom of the Opera, Les Misérables, Mary Poppins, Wicked, Evita, Billy Elliot, Anything Goes og  senest Chicago. Har for Nørregade Teatret i Maribo koreograferet: Les Misérables, La Cage Aux Folles, The Producers, Sommer i Tyrol, Sunset Boulevard og Cyrano.

Miles Hoare

Uddannet på Bird College i London. Har på Det Ny Teater tidligere medvirket i Singin’ In The Rain, Crazy For You, Beauty and the Beast og Billy Elliot. Har medvirket i ensemblet i My Fair Lady på Det Kongelige Teater og har derudover medvirket i ensemblet i Wicked i Japan, Cats i Dubai, Top Hat og Kinky Boots i Sverige. Var været koreografassistent på Eugene Onegin på Royal Opera House i London og på Royal Opera House i Sydney, på Cabaret på Det Kongelige Teater, Billy Elliot i Sverige og Jesus Christ Superstar på Århus Teater.

Paul Pyant

Uddannet fra Royal Academy of Dramatic Art. Paul har igennem mange år arbejdet i West End, på Broadway og i operahuse over hele verden. Han har adskillige gange været nomineret til Olivier Awards og Tony Awards og modtog senest i 2014 en Olivier Award for sit lysdesign til Charlie and the Chocolate Factory i West End. Herudover har Paul Pyant arbejdet med opera og ballet på bl.a. Metropolitan Operaen i New York, La Scala i Milano og English National Theatre. Ligeledes har han siden 1974 designet for Glyndebourne Festivalen, hvor han bl.a. er krediteret for lysdesign til A Midsummer Night’s Dream, Le Nozze di Figaro, Death in Venice og Falstaff. Over en 43 årig periode har Paul Pyant lysdesignet over 650 produktioner.    

Thomas Fritsche

Thomas Fritsche har virket som tonemester på Det Ny Teater siden 2000. Han har skabt her lyddesign til bl.a. Skønheden og Udyret, The King and I, Les Misérables, Annie, Crazy For You, The Sound of Music, Jekyll & Hyde og Anything Goes. Derudover har han produceret et antal plader.

Michael Lindvad

Uddannet fra Privatteatrenes elevskole. Han var i en årrække tilknyttet Teatret ved Sorte Hest som medstifter og leder. Har for egnsteatret i Maribo iscenesat flere musicals, senest The Sound of Music og Miss Saigon. På Det Ny Teater var han Jamie i My Fair Lady og butleren Franz i The Sound of Music, og har derudover været resident director på The Producers, Beauty and the Beast, Chicago, Les Misérables, Mary Poppins, Singin’ In The Rain, mediscenesætter af Crazy For You, resident director på Billy Elliot, The Sound of Music, Jekyll & Hyde, hvor han også spillede Poole og senest Anything Goes, hvor han også medvirkede som kaptajnen.

Christian Lange

Skuespiller, sceneinstruktør, dramatiker og teaterproducent, og har i sin skuespillerkarriere spillet på de fleste danske scener. Han har også boet i Norge og var fra 1991 til 1994 teaterchef for Bryggeteatret i Oslo. Har iscenesat talrige forestillinger i Danmark, bl.a. Gummi Tarzan, Frode, Albert, og Lille Virgil. Han har senest skrevet ”Marlene Dietrich – Den Blå Engel”, der havde premiere på Det Ny Teater og senere er opført i Norge og Spanien.

Karen Hoffmann

Har studeret musikvidenskab ved Aarhus Universitet og blev i 1967 ansat som operasufflør ved Det Kongelige Teater. Har for Det Ny Teater oversat The Phantom of the Opera, Peter Pan, My Fair Lady, The Sound of Music, Skønheden og Udyret, Singin’ in the Rain, Evita, Billy Elliot, Jekyll & Hyde og senest sangteksterne i Anything Goes. Har endvidere oversat adskillige operaer, deriblandt De lystige Koner i Windsor, La Traviata, Figaros Bryllup, Tryllefløjten, Barberen i Sevilla, Le Grand Macabre, Proces Kafka og operetten Smilets Land.