Sådan køber du billetter

Online

Hele døgnet

Spilleperiode

Fra 17. september - 6. december 2020

Spilletider

Ons til tors 19:30, fre 20, lør 15 og 20, søn 15

Varighed

2 timer og 45 min. inkl. 20 min. pause.

Oliver! - Et mesterværk

I efteråret 2020 producerer Det Ny Teater en pragtopsætning af den prisvindende musical Oliver! Musicalen Oliver! er baseret på Charles Dickens udødelige roman Oliver Twist om livet på samfundets bund i victoriatidens England. En forestilling med en rørende historie fortalt gennem stærke karakterer, et stort ensemble og en række uforglemmelige sange.

 

Den gribende historie om drengen der bad om mere

Forestillingen åbner i fattighusets spisesal, hvor de forsultne børn får serveret en grydeskefuld vælling. Oliver, vover at bede om en skefuld mere til stor opstandelse for alle - ikke mindst fattighusets forstander, den imposante Mr. Bumble. Til skræk og advarsel for de andre børn beslutter han sig for at sælge Oliver.

 

Stræben efter kærlighed og fællesskab

Oliver flygter til London, hvor den snu Fagin, får øje på den sårbare og forældreløse dreng. Fagin oplærer en drengebande i lommetyveri og anden kriminalitet. Han tilbyder drengene husly, mod at de stjæler for ham. Snart er Oliver indfanget i hans kriminelle underverden. Oliver! er en gribende fortælling om at tage de rigtige valg i en forrået verden, mens man stræber efter kærlighed.og fællesskab.

 

Creatives

Oliver! iscenesættes af Daniel Bohr. Scenografi og kostumer skabes af Paul Farnsworth. Per Engström står for den musikalske indstudering. Samme kreative trio har stået bag en perlerække af Det Ny Teaters succeser bl.a. The Sound of Music, Love Never Dies, Jekyll & Hyde, Spillemand på en Tagryg og senest Dance of the Vampires. Forestillingen er oversat til dansk af Karen Hoffmann.