Medvirkende Spillemand på en Tagryg

Forfatter og komponist

Baseret på fortællinger afSholem Aleichem
Med speciel tilladelse afArnold Perl
ManuscriptJoseph Stein
MusikJerry Bock
TekstSheldon Harnick

Original New York produktion, instrueret og koreograferet af Jerome Robbins

Creative Team

IscenesættelseDaniel Bohr
ScenografiPaul Farnsworth
KoreografiLee Proud
Musikalsk indstuderingPer Engström
LysdesignDavid Howe
OversættelseJens Louis Petersen

Sholem Aleichem

Èn af den jiddishe litteraturs største forfattere.

Ved udbruddet af første verdenskrig blev alle russiske statsborgere smidt ud af Tyskland, da Rusland og Tyskland var i krig bl.a. med hinanden. En del af russerne kom til København og boede her, indtil de i 1918-19 kunne rejse videre til Rusland eller Amerika. En af dem var Sholem Aleykhem, som egentlig hed Sholem Rabinovitj. Som russisk statsborger måtte han, som var i Tyskland med hele sin familie, rejse ud af Tyskland. Han tog med sin svigersøn Itskhok Dov Berkovitj til Sassnitz og efterlod resten af familjen i Berlin. Fem dage senere lykkedes det resten af familien at nå til København via Kiel.

Fra Sassnitz lykkedes det dem at få skib til Malmö og derfra videre til København. Sholem Aleichem og Yitskhok Dov Berkovitj indkvarterede sig på Nyt Landmandshotel på Halmtorvet. Som Berkovitj skriver i sine erindringer, afslørede lugten af hest og ko, at hotellet især benyttedes af stude- og hestehandlere. Men portieren var en ung russisk jøde, og på grund af ham slog mange af de fra Tyskland fordrevne russiske jøder sig ned på Halmtorvet. Fem dage senere lykkedes det resten af familien at nå til København via Kiel.

Han var på det tidspunkt en af de mest kendte jiddishe forfattere. Han skrev fortællinger, skuespil og romaner om det jødiske liv i Rusland. Og hans bøger blev store sukcesser. Det jødiske publikum var ikke vant til at læse fortællinger på deres egent sprog, jiddish. Han regnes for en af grundlæggerne af den moderne jiddishe litteratur.
Sholem Aleichem blev med sin familie i København til en gang i november 1914. Han læste op i mange foreninger, og der blev opført et af hans skuespil til hans ære. Men han var nedtrykt over krigen og situationen i Rusland. Dertil kom at han havde alvorlig diabetes. Den 19. november drog han til New York med familjen.  Han måtte efterlade sin søn Misha her, da han var meget syg. Også datteren Emma blev her, dels for at passe sin bror, og dels fordi hun var blevet forelsket i Leo Feigenberg, en russisk jøde fra Kiev som Sholem Aleichem selv. Ham blev hun gift med, de blev her og fik sønnen Meïr Feigenberg, der var direktør for Det Ny Teater fra 1966-69. Da Sholem Aleichem døde i 1916 blev hans kiste fulgt af mere end 100.000 gennem New Yorks gader, den gang verdens største jødiske by.

I dag kendes Sholem Aleichem indirekte af mange takket være Joseph Steins Musical Fiddler on the Roof fra 1964. Det er bogen Tevye der Milkhiger, Stein har dramati- og amerikaniseret. Selve rejsen fra roman til musical og fra succes til succes siger noget centralt om jødisk bevidsthed i 1900-tallet. Fortællingerne om mælkemanden Tevye blev til fra 1894-1916 og er historien om en fattig mælkesælger, som bor i en lille jødisk by og har en hel række døtre, men ingen søn. Bogen er mestendels Tevyes monologer om sit liv og disse døtre, som han jo elsker, men det ville jo have været rart med en søn, der kunne sige bønnen kaddish over sin far, når han var død. Tevye udvikler en monolog-stil, hvor han både er meget naiv og fejlciterer både Torah (Mosebøgerne) og Talmud (diskussioner om udlægningen af Torah) på en udsøgt morsom måde. Men Tevye er også en meget klog mand, som prøver at styre sit liv med kone og døtre, selvom det aldrig går, som han har planlagt. Tevye er en humoristisk version af en shtetl-jøde. De små jødiske byer, som fandtes i tusindvis fra Ukraine op gennem Polen til Litauen, dengang alt sammen Rusland, kaldes på jiddish ’shtetl’, en lille by. Med Steins musical blev meget af det sørgmuntre ved Tevye skrællet af, og den ender naturligvis med at familjen emigrerer til USA. Musicalen transponerer så at sige shtetl-jøden (den som musicalen handler om) til en Brooklyn-jøde (tilskueren).

Joseph Stein

(1912–2010) Joseph Stein blev født i New York af polsk-jødiske forældre og voksede op i Bronx. Han gik på Columbia University, hvor han tog en social degree i 1937. Herefter startede han som medarbejder i psykiatrien, mens han skrev comedy i sin fritid.

Et tilfældigt møde med skuespilleren Zero Mostell, der allerede var kendt dengang, og som siden kom til at spille Tevye i Spillemand på en Tagryg, gav ham en vej ind i radio- og tv-branchen, hvor han skrev sketches til nogle af tidens kendte skuespillere, og han blev en af de udvalgte forfattere, der skrev til “The Sid Ceasar Show”. Hans første arbejde som teater-dramatiker var som medforfatter på Plain and Fancy, en hit musical om de oplevelser et sofistikeret New Yorker-par får ved at leve blandt Amish-befolkningen i Pennsylvania. Hans næste forestilling var Mr. Wonderful med Sammy Davis Jr. i hovedrollen. Han skabte librettoen til Bock og Harnick-musicalen The Body Beautiful. Hans næste libretto var til Take Me Along. Derefter skrev han adaptionen til hit komedien Enter Laughing. Hans næste forestilling var Fiddler on the Roof, som gav ham en Tony Award og en Drama Critics Circle Award. Han blev også nomineret til en Tony Award for sin næste forestilling Zorba med musik af Kander og Ebb. Hans øvrige produktioner rummer King of Hearts, Irene, Rags (som også gav ham en Tony nominering) og The Bakers Wife, som blev produceret i London og nomineret til en Laurence Olivier Award. Joseph Stein er også manuskriptforfatter på filmatiseringerne af Enter Laughing og Fiddler on the Roof.

I 2008 blev Joseph Stein optaget i the Theatre Hall of Fame. The York Theatre ærede ham med the Oscar Hammerstein Award for Lifetime Achievement in Musical Theatre in 2007. I 2008 ærede The Dramatists Guild of America ham med en Lifetime Achievement Award.

Jerry Bock

(1928 - 2010) Jerry Bock voksede op i Queens, hvor han allerede som barn begyndte at spille klaver. Han debuterede som komponist på Broadway i 1955, hvor han sammen med Jerry Holofcener bidrog med sange til forestillingen Catch a Star. I 1956 samarbejdede de to på musicalen ”Mr. Wonderful” skabt til Sammy Davis Jr. I samme skabte parret endnu en forestilling ”Ziegfeld Follies”, der dog ikke nåede Broadway. 1956 var også året, hvor han mødte sangskriveren Sheldon Harnick, som han de følgende år fik et meget succesfuldt samarbejde med. De skabte først “The Body Beautiful” som ikke blev den helt store succes, men med ”Fiorillo”, der var en musical skabt over en tidligere New York-borgmester Fiorello La Guardias liv, fik de succes og begyndte at vinde priser i stor stil. Forestillingen tog både New York Critics Circle Award, en Tony Award og Pulitzer Prize for Drama. Deres videre samarbejde kastede en lang række, om muligt, endnu større succeser og hits af sig. De følgende år skabte de ”Tenderloin” (1960), ”Man in the Moon” (1963) She Loves Me (1963), Fiddler on the Roof (1964), The Apple Tree (1966), og The Rothschilds (1970), desuden bidrog de til  “Never Too Late” (1962), Baker Street (1965), Her First Roman (1968), and The Madwoman of Central Park West (1979). Fiddler on the Roof indeholdt et af alle tiders største musicalhits "If I Were a Rich Man".

Bock talte ved Fiddler on the Roof forfatteren Joseph Steins begravelse, der døde som 98-årig. Selv døde Jerry Bock ti dage senere i en alder af 81.

Sheldon Harnick

Sheldon Harnick blev født i 1924 af amerikansk-jødiske forældre i en forstad til Chicago. I barndomshjemmet blev der af og til talt jiddisch, men det var mest, når forældrene havde hemmeligheder for børnene. Sheldon begyndte at spille violin allerede i grundskolen. Han blev indkaldt til hæren i 1943, og efter endt tjeneste ved signaltropperne i flyvevåbnet tog han en bachelor på Northwestern University School of Music fra 1946-49. Efter at have touret med lidt forskellige bands drog han i 1950 til New York med ambitionen om at blive teater- og musicalsangskriver.

Han skrev til forskellige musicals, til tider anonymt men i 1956 mødte han Jerry Bock, som han får et meget succesrigt samarbejde med. Deres første musical, The Body Beautiful, spillede dog kun tres dage på Broadway, men de to fandt ind i et samarbejde med instruktøren Hal Prince, og deres næste opstætning Fiorello spiller ikke mindre end 795 gange og sikrer dem både en Tony Award og en Pulitzer Price for bedste drama. De to komponister fortsætter det succesfulde samarbejde med flere musicals som Tenderloin (1960) She loves Me (1963) og succesen kulminerer med Fiddler on a Roof (1964). I 1966 var det “The Apple Tree” I 1970 The Rothschilds.  Ved siden af arbejdet med Bock bidrog han anonymt med adskillige sange til forestillingen “Baker Street” og “The Canterville Ghost” (tv-musical) samt en lang række andre produktioner.  Op igennem firserne og halvfemserne har Sheldon skrevet musik til både film, operaer og flere musicals, men det var i 60´erne og i samarbejdet med Jerry Bock, at han var med til at grundlægge den moderne musical.

Daniel Bohr

Født i Argentina, opvokset i Chile, uddannet i Spanien, og har boet og arbejdet i Danmark, Frankrig, Spanien, Chile, Norge, Argentina, Venezuela, Mexico, Holland, Sverige, Belgien, USA og Italien. Han har gennem de seneste 50 år iscenesat utallige forestillinger, fra eksperimenterende teater, drama og komedier til opera, operette og musicals. Han har desuden arbejdet for radio, TV og film og været både teaterchef, operachef, festspildirektør og privat teaterproducent. For Det Ny Teater har han iscenesat West Side Story, Gertrude Stein, Peter Pan, Marlene Dietrich – Den Blå Engel, Annie, Evita og Jekyll & Hyde samt Love Never Dies og The Sound of Music der begge vandt en Reumert for Årets Musikteater, og senest Annie Get your Gun. For Det Kgl. Teater La Traviata, Faust, Den Hellige Kommunion, Eight Songs For A Mad King, Cosi Fan Tutte og senest Isslottet, for Den Jyske Opera Zigeunerbaronen, Figaros Bryllup, Bajadser og Cavalleria Rusticana, for Det Danske Teater Kiss Me Kate!, for Odense Teater Fruen på Sark, på Aalborg Teater Tag med til Hollywood, Når Engle Danser og Huset med de Syv Balkoner, for Nyt Dansk Musikteater Egtved Pigen, Julius, Peter Sabroe, Den Blå Karrusel, Lyset Over Skagen og Fregatten Jylland, for Betty Nansen Teatret Master Class, for Den Ny Opera den Reumert-nominerede The Turn of the Screw og for Den Fynske Opera senest Andre Bygninger, der vandt en Reumert for Årets Opera i 2015.

Paul Farnsworth

Uddannet i teaterdesign på Wimbledon School of Art. Har på Det Ny Teater tidligere skabt scenografi og kostumer til bla. Peter Pan, My Fair Lady, The Sound of Music, The Producers, Wicked, Love Never Dies, Evita, Billy Elliot, Jekyll & Hyde, Anything Goes og senest Annie Get your Gun. Paul har skabt scenografi og kostumer til langt over 100 forestillinger, såvel i England som internationalt og modtog i 1997 en Olivier Award for sin scenografi til Passion. Blandt Pauls seneste forestillinger i England er The Producers, Jesus Christ Superstar, Annie Get Your Gun, Candide, Afraid of the Dark, Charley’s Aunt, The Boy Friend, Whistle Down The Wind, The Way of the World, Smash, On Your Toes, Lend Me A Tenor, Mrs. Warren’s Profession, Entertaining Angels, Noises Off, Shall We Dance, Flashdance The Musical, Half a Sixpence, Dr. Doolittle og Scrooge (modtog en Green Room Award for Best Set & Costume Design).

Per Engström

Diplomeksamen fra Musikhögskolan i Stockholm med kantor- og organisteksamen i 1978 og orkester- og kordirigenteksamen i 1982. På Det Ny Teater har Per Engström dirigeret samtlige opførelser af The Phantom of the Opera, Cats, The Producers, Skønheden og Udyret, The King and I, Les Misérables, Mary Poppins, Wicked, Annie, Singin’ in the Rain, Love Never Dies, Crazy For You, Evita, Billy Elliot, The Sound of Music, Jekyll & Hyde, Anything Goes og Chicago. Han har endvidere virket som musikalsk instruktør af Annie Get Your Gun og The Book of Mormon. Per Engström har været ansat ved Malmö Stadsteater, operaen i Göteborg samt Oscars Teatern i Stockholm, hvor han bl.a. dirigerede The Phantom of the Opera 1989-95. I Sverige har han derudover dirigeret Mozarts Tryllefløjten.

Lee Proud

Lee Proud er koreograf og uddannet fra Italia Conti Academy in London. Han har koreograferet en lang række prisvindende forestillinger i både Storbritannien, resten af Europa og i Asien.

Priser: 2019 Griman Award for Best Choreographer for Matilda at Reykjavik City Theatre; 2017 International Best Achievement Recognition Award "Best Choreographer", 2017 The OffWestEnd Award (Offie) "Best Choreographer" for Allegro at the Southwark Playhouse, 2016's "Best Choreographer" TheOffWestEnd Award (Offie) for Grand Hotel in London and Mack and Mabel. Lee co-directed Legally Blonde with Nikolai Foster.

Jens Louis Petersen

Dansk forfatter, journalist og oversætter. Ansat fra 1952 på Det kongelige Teater. Administrator ved Statens teaterskole 1967 – 1987 og redaktør på Blæksprutten fra 1971. Jens Louis Petersen oversatte både musicals, skuespil og opera. Han var også tilknyttet Danmarks Radio og skrev tekster til satiriske tv-programmer, ligesom han leverede manuskripter til flere afsnit af Huset på Christianshavn og Matador.

Tommy Kenter

Uddannet fra Statens Teaterskole. Debuterede på Det Ny Teater som 10 årig i forestillingen Den Forelskede Kamphane, allerede som 11 årig debuterede han på film i Cirkus Buster og har siden været med i en lang række af danske film, TV-serier og satireprogrammer. På teatret han han medvirket i bla. Svejk på Betty Nansen Teatret, Matador the Musical og Kong Lear på Det Kongelige Teater. Har herudover sat egne shows op på teatret, herunder Kentex – En mand du ikke kan nå.

AnnMari Max Hansen

Debuterede som 10 årig på Helsingborg Stadsteater. Har på Det Ny Teater bl.a medvirket i Cyrano de Bergerac, Vild Honning, Pigen Claudia, Falskhed og Fornærmelse. Har medvirket i en lang række film og teater produktioner, bla. på Det Danske Teater, Cirkusrevyen, Helsingør Revyen, Gladsaxe Teater, Svalegangen, Boldhus Teatret, Fiol teatret og Østre Gasværk teater hvor hun spillede Fantine i Les Miserables.

Jesper Asholt

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 1991. På Det Ny Teater har han spillet Cogsworth i Beauty and the Beast, boksetræneren i Billy Elliot samt Amos i Chicago. På andre teatre: Elling & Kjell Bjarne, Richard III, Kong Lear og Hvem Støver Af og Ghost. Han kendes desuden fra et utal af roller i TV (bl.a. Frank i Nikolaj og Julie) og på film, bl.a. Ledsaget Udgang, Mifunes Sidste Sang, Kunsten At Græde I Kor, Hvidsten Gruppen og rollen som Tjele i 1864.. Han har desuden spillet Far i de seneste Far til Fire-film.

Holger Perfort

Uddannet på elevskolen ved Aarhus Teater og debuterede i 1948. Indtil midten af 1970’erne havde han hovedsageligt sit virke på Århus og Odense Teater. Fra midt i 1970’erne og mange år frem blev Folketeatret Perforts foretrukne scene, ligesom han medvirkede i diverse roller på Privat Teatret. Han har spillet et utal af roller på film og tv, bl.a. overtjener Olsen på Postgården i serien Matador.

Martin Loft

Debuterede for over 20 år siden i Les Misérables på Østre Gasværk Teater. Siden har han spillet en lang række hoved- og biroller i danske musicals på Odense, Aarhus og Aalborg Teater. På Det Ny Teater har han medvirket i Jekyll & Hyde, The Sound of Music, Billy Elliot, Evita, Love Never Dies, Annie, Wicked, Les Misérables , Anything Goes, Annie Get Your Gun og senest The Phantom of the Opera. Ved siden af teaterarbejdet har Martin en koncertvirksomhed i duoen Granum/Loft sammen med guitaristen Martin Granum.

Carl Christian Rasmussen

Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Kgl. Teaters Operaakademi. Han har spillet og sunget en lang række vidt forskellige roller inden for opera, operette, moderne musikdramatik, musical og skuespil spændende fra Mozart, Rossini, Wagner over Per Nørgård og Poul Ruders til Lloyd Webber. Carl Christian Rasmussen har været engageret på Den Jyske Opera, Det Kgl. Teater, Team Teatret, Aarhus Sommeropera, Den Fynske Opera, Fiolteatret, Betty Nansen Teatret, Folketeatret.dk samt Det Ny Teater, hvor han har medvirket i Den Glade Enke, Phantom of the Opera, My Fair Lady, Skønheden og Udyret, The Sound of Music, Jekyll & Hyde The Musical, Annie Get Your Gun og senest The Phantom of the Opera.

Marianne Høgsbro

Uddannet fra Statens Teaterskole, 1979. Hun har været en del af ensemblet på Det Kongelige Teater og senest Aalborg Teater. Hun har spillet hovedroller i bl.a.: Inden for murene, Familien, Bunbury, Anna Sophie Hedvig, Don Ranudo, Glasmenageriet, Inden jeg fylder 67, Den stundesløse, Der var engang, Tartuffe, Et dukkehjem, Petra von Kants bitre tårer og Døgnvæsener. Marianne har modtaget flere teaterpriser, senest modtog hun i 2014 Lauritzen-Prisen og samme år en Reumert for Årets Kvindelige Hovedrolle. På Det Ny Teater har Marianne Høgsbro medvirket i Anything Goes.

Jørn Pedersen

Uddannet fra Operaakademiet. Har haft en lang række hoved- og titelroller i opera, operette og musicals, herunder operaerne Rigoletto, Scarpia, Falstaff, Lescaut, Don Juan, Figaro m.fl. På det Ny Teater har Jørn Pedersen tidligere medvirket som Falke og Eisenstein i Flagermusen, Grev Danilo i Den Glade Enke samt som Fantomet i Phantom of the Opera.

Karin Nordly Holst

Uddannet fra Det Danske Musicalakademi. Har bl.a. medvirket i My Fair Lady på Aarhus Teater, Hairspray, Into the Woods og Chess i Tivoli og på Folketeatret som Frøken Nitouche i Frøken Nitouche samt Polyhemia i Mød Mig på Cassiopeia. På Det Ny Teater har Karin Nordly-Holst tidligere medvirket i Love Never Dies.

Isabel Schwartzbach

Uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole 2010-13. Sang og spillede i 2014 rollen som Cosette i Les Misérables på Aarhus Teater. I 2018 sang og spillede hun Maria i West Side Story på hhv. Aarhus og Ålborg Teater. På Det Ny Teater har Isabel Schwartzbach tidligere medvirket i Beauty and the Beast, The Sound Of Music,  Jekyll & Hyde og senest som Christine i The Phantom of the Opera.

Lærke Belle Juul Hansen

Har studeret privat hos førende skuespillere, sangere og danser, og er nu under uddannelse hos Savery Academy Performance Education. Lærke Belle får sin debut på Det Ny Teater i Spillemand på en Tagryg.

Sebastian Harris

Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2015. Har på det Ny Teater medvirket som Tony Elliot i Billy Elliot, The Book of Mormon og senest som Monsieur André i The Phantom of the Opera. Desuden har han medvirket i Nøddebo Præstegaard på Folketeatret, Miss Saigon på Nørregade Teatrets samt Klokkeren fra Notre Dame.

Kristian Rossen

Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2018. Har på Odense Teater medvirket i Anna Karenina, Så Længe mit Hjerte slår og Lysistrate og på Østre Gasværk i Pelle Erobreren.

Markus Emil Borg

3. års elev ved Den Danske Scenekunstskole.

Mikkel Hoé Knudsen

Færdiguddannet som Musicalperformer fra Den Danske Scenekunstskole i 2017. Har medvirket i An American Idiot og Chess. På Det Ny Teater har Mikkel medvirket i Anything Goes og senest The Phantom of the Opera.

Kristoffer Sass

Færdiguddannet som musicalperformer fra Den Danske Scenekunstskole i 2015. Har tidligere bl.a. medvirket i My Fair Lady på Aarhus Teater, The Prince of Egypt på Fredericia og Frøken Nitouche og Mød mig på Cassiopeia på Folketeatret.

Niklas Frandsen

Uddannet fra Performing Arts School, Göteborg, 2019, og får sin debut i Spillemand på en tagryg.

James Leece

Uddannet fra Royal Ballet School og The London Studio Centre. Har medvirket i en lang række balletter og musicals i England Han har blandt andet spillet Johnny i Dirty Dancing, titelrollen i The Snowman, Don Lockwood i Singin’ in the Rain og senest i Danmark Nøddeknækkeren i Tivoli.

Jacob Hughes

Uddannet fra Elmhurst Scool for Dance/Birmingham Royal Ballet og Middelesex University i Classical Dance Technique and Performance. Har medvirket i klassiske balletter og contemporary Dance i England og USA og har senest på Det Ny Teater i The Phantom of the Opera.

Thea Boel Gjerum

Uddannet musicalperformer fra Performing Arts School,, Göteborg. Har tidligere medvirket i Into the Woods, Rod i Replikken samt Djævelens Lærling.

Rie Sørensen

Færdiguddannet som musicalperformer fra Den Danske Scenekunstskole i 2015. Har tidligere på Fredericia Teater medvirket i Shubidua the Musical, Klokkeren fra Notre Dame og Seebach.

Johanne Milland

Færdiguddannet som musicalperformer fra Den Danske Scenekunstskole i 2019. Har sin debut på Det Ny Teaters opsætning af Spillemand på en Tagryg.

Anne Suppli

Har siden 1990 medvirket i en række musicals og operetter. På Det Ny Teater har hun senest medvirket i Annie Get Your Gun, Anything Goes, spillet Baronessen i The Sound of Music, og tidligere den afdøde mor i Billy Elliot, titelrollen i Mary Poppins, Polly og Tess i Crazy For You og endvidere medvirket i West Side Story og Annie, The Producers, Skønheden og Udyret, The King and I, Les Misérables, Wicked, Love Never Dies og Evita. På andre teatre bl.a.: City of Angels, Fame, Stairways to Heaven, Matador, Et solstrejf i en Vandpyt og hovedrollen som Dorothy i The Wiz på Folketeatret.

Simon Fichman

3. års elev ved Den Danske Scenekunstskole.

Thomas Mark

Uddannet fra The Urdang Academy, London. Har medvirket I Jack and the Beanstalk og Beauty and the Beast I England og som danser i flere shows i Disneyland Paris.

Mia Karlsson

Uddannet på Musikhögskolan i Malmø i 1995 og på musicallinjen, Kulturama i Stockholm i 1999. På Det Ny Teater har hun medvirket i samtlige opførelser af The Phantom of the Opera og sang i 2009 hovedrollen Christine Daaé. Har derudover sunget Søster Margaretta i The Sound of Music, Belle i Skønheden og Udyret, Cosette i Les Misérables og Tuptim i The King and I, en rolle hun også har spillet på Slagthuset i Malmø. Herudover hun medvirket i My Fair Lady på Det Kongelige Teater. Udover sit virke som sanglærer så har hun en omfattende koncertvirksomhed.

Maria Wichmann

Uddannet fra Det Danske Musicalakademi 2009-12. Har bl.a. medvirket i Cabaret og Into The Woods, begge på Fredericia Teater, i Chess på Aarhus Teater og i Evita på Malmö Operan. Har herudover medvirket i Den Lille Havfrue og Klokkeren fra Notre Dame ved Fredericia Teater, Into the Woods i Glassalen i Tivoli og i West Side Story på Ålborg Teater.Har på Det Ny Teater tidligere medvirket i Beauty and the Beast og Billy Elliot.