årets største og festligste musical

Oplev en overdådig opsætning af Cole Porters musicalkomedie med et stjernecast, forrygende dansenumre, stort orkester og et overflødighedshorn af kostumer og dekorationer.

Vi befinder os på en oceanliner i 1930’erne. Ombord er korpiger og sømænd, en gangster forklædt som præst, og mange andre excentriske passagerer. Ikke alle er, hvad de giver sig ud for at være. Takt og tone kastes snart overbord – og anything goes i kahytter og på dæk.

Et stjernecast og masser af evergreens
Silas Holst, Preben Kristensen, Camille Rommedahl og Steen Springborg står i spidsen for et stort ensemble. Musikken er en perlerække af Cole Porters største hits: I Get A Kick Out of You, You’re The Top, It’s De-Lovely, Anything Goes og mange flere.

Spektakulære stepnumre og art deco fantasi
Forestillingen iscenesættes af Thomas Bendixen. Paul Farnsworth har endnu engang skabt en banebrydende scenografi, og et overflødighedshorn af art deco-kostumer. Scenografien har 4 indbyggede drejescener, der gør det muligt for skibet at ændre kurs i forhold til publikum. Bill Deamer, der er en af Englands førende koreografer, kommer for første gang til Danmark for at koreografere de spektakulære stepnumre. Per Engström står for den musikalske indstudering.

kom med til 1930'erne hvor alt er muligt

I 30'erne havde oceanlinerne deres storhedstid. Man konkurrerede om at have de største og mest pompøse skibe - og de mest kendte passagerer ombord. 30'erne var også sorgløsheden og dekadencens årti.

Endnu et klassisk mesterværk får premiere på Det Ny Teater
Anything Goes skriver sig ind i rækken af klassiske musical-mesterværker som Det Ny Teater har opført, bl.a. West Side Story, My Fair Lady og senest The Sound of Music. Anything Goes der er en milepæl i musicalhistorien, fik premiere på Broadway i 1934. Forestillingen er siden blevet opført igen og igen, både på Broadway og i Londons West End - den er desuden blevet filmatiseret to gange. Efter den seneste Broadway-opsætning i 2011 vandt Anything Goes 3 Tony Awards, 5 Drama Desk Awards og 3 Outer Circle Critics Award, bl.a. 3 priser for Best Revival of a Musical.

Bestil billetter | Se video | Om forestillingen | Medvirkende