Synopsis 1


1. akt


En kold og blæsende aften banker en gammel tiggerkone på portene til den unge prins’ henrivende slot. Hun beder om natligt husly i bytte for en enkelt rose, men afvises af prinsen, fordi han finder tiggerkonen hæslig og afskyvækkende. For øjnene af prinsen forvandler den gamle tiggerkone sig nu til en blændende skøn kvinde, som formaner ham om, at det ydre kan bedrage, og at skønheden ligger i det indre.

Som straf for prinsens egoisme og kolde afvisning forvandler kvinden prinsen til et hæsligt udyr, og en forbandelse sænker sig over hele slottet, hvor også tjenestefolk, dyr og rum forandres med et slag og bliver umenneskeliggjorte. Prinsen – nu et udyr – forskanser sig i fortvivlelse bag slottets mure, kun med et enkelt vindue til virkeligheden: Et magisk spejl, der viser ham, hvad han beder om lov til at se.

For at hæve forbandelsen skal udyret lære at elske og blive elsket igen. Blot skal det ske, inden sidste blad falder af den rose, han blev tilbudt i bytte for husly, og som nu er forvandlet til en del af forbandelsen.

I mellemtiden går den skønne Belle rundt i landsbyens daglige trummerum og drømmer om et andet liv – et liv som den slags, hun læser om i bøgerne. Hun bor alene med sin fader, den excentriske opfinder Maurice, og bejles til af landsbyens Don Juan, Gaston, der har sat sig for, at hun er byens smukkeste pige og derfor bør giftes med ham! Det nægter Belle imidlertid.

Belles fader tager til byen for at sælge sine opfindelser og lader Belle alene tilbage. Men da faderen har været væk længe, og hesten vender tilbage uden ham, beslutter Belle sig alligevel for at tage ud og lede efter ham.

Maurice er faret vild og ved en fejl kommet til udyrets forvandlede slot, hvor han er taget til fange og holdes spærret inde. Hér finder Belle ham og tilbyder udyret sig selv mod at få frigivet faderen. Udyret indvilliger, og de forheksede tjenestefolk begynder at planlægge, hvordan Belle kan indgå i en plan for at få hævet forbandelsen…

PAUSE


2. akt


Selv om Belle fortsat lever en tilværelse som udyrets fange, begynder de to også at fatte en form for kærlighed til hinanden, men udyret tør ikke bekende sig over for Belle. Belle savner sin far, og udyret forbarmer sig over hende og viser hende et glimt af livet i landsbyen. Til sin skræk ser Belle, hvordan landsbyboerne med Gaston i spidsen er ved at få Maurice gemt af vejen på en sindssygeanstalt, fordi han med stor fantasi har fortalt om udyret og det forheksede slot. Af kærlighed til sin elskede frigiver udyret Belle, så hun kan komme hjem og beskytte sin fader.

Maurice undgår lige præcis anstalten, men i stedet for at hævne sig på faderen planlægger Gaston nu et angreb på slottet og dets beboere, og en hob af vrede landsbyboere tager af sted.

I kampen mellem Gaston og udyret såres udyret af et knivstik, mens Gaston kastes i døden fra slottets høje mure. Belle sidder hos udyret, der er ved at forbløde af sit sår, og endelig bekender han, at de lykkeligste stunder har været sammen med Belle. Det sidste kronblad på den fortryllede rose er ved at falde af, da Belle siger, at hun elsker ham.

Forbandelsen er hævet, og udyret forvandles til prinsen, ligesom resten af slottet vender tilbage til sin normale tilstand. Prinsen har lært at elske og er blevet elsket igen, og han og Belle lever lykkeligt til deres dages ende.