Synopsis


1. AKT
 


Kulminestrejken i 1984-85 er lige begyndt i Durham i Nordøstengland (”The Stars Look Down”). Den moderløse Billy skal blive efter sin boksetime og finder vej til Mrs. Wilkinsons balletklasse. Han er den eneste dreng, men bliver tiltrukket af dansens ynde (”Shine”). Hans hemmelighed kan i begyndelsen sagtens holdes hemmelig, eftersom den eneste der er hjemme på dette tidspunkt er hans Mormor. Hun afslører at hun blev mishandlet af sin afdøde mand, og at hun også elskede at danse, hvilket fik alt til at ordne sig (”Grandma’s Song”).

Medens Billys bror, far og naboer strejker og har sammenstød med politiets uropatruljer, fortsætter Billy med at tage dansetimer, men hemmeligholder det for sin familie (”Solidarity”, et nummer som sammenfletter strejkens voldelige realiteter med ballettens fredfyldte øvelser).

Til sidst opdager Bilys Far Billy i balletklassen og forbyder ham at gå til timerne. Mrs. Wilkinson, der har opdaget Billys talent, foreslår ham under fire øjne, at han burde gå til audition hos Royal Ballet School i London. For at forberede ham til audition tilbyder hun gratis enetimer. Billy er ikke sikker på, hvad han gerne vil, så han besøger sin bedste ven Michael for at spørge ham til råds. Han finder Michael iklædt en kjole. Han overtaler Billy til at more sig sammen med ham ved at klæde sig ud i dametøj i foragt for deres arbejdsklassesamfunds begrænsende hæmninger (”Expressing Yourself”).

Til sin første private ballettime medbringer Billy nogle ting, der skal inspirere til en særlig dans til audition (”Dear Billy (Mum’s Letter)”). Mrs. Wilkinsons datter Debbie forsøger at få ham fra det, fordi hun er forelsket i Billy. I mellemtiden er Billys far og bror Tony optaget af daglige kampe med uropatruljerne, der ofte ender blodigt. De kæmper for at forsørge familien på en meget lav strejkeunderstøttelse fra fagforeningen, en vanskelig opgave der fortsætter i næsten et år.

Da dagen for audition til Royal Ballet School indtræffer, kommer politiet igennem landsbyen, og Tony er blevet såret af politiet. Da Billy ikke er kommet til minearbejdernes forsamlingshus for at blive hentet af Mrs. Wilkinson til audition, tager hun hen til Billys hjem. Her er Billys familie og andre medlemmer af lokalsamfundet forsamlede. Hun bliver nødt til at afsløre, at hun har undervist Billy i ballet med henblik på netop denne dag. Denne nyhed ryster Billys far og Tony, som kommer op og skændes med Mrs. Wilkinson. Tony forsøger at tvinge Billy til at danse på bordet foran dem alle. Politiet kommer, og idet alle flygter, råber Billy efter sin far, at hans mor ville have ladet ham danse, men hans far nægter at accepterer dette og siger ”Din mor er død!”. Billy bliver rasende (”Angry Dance”), og i næsten et år holder han sig langt væk fra alt, hvad der har med ballet at gøre.

 

2. AKT

Et halvt år senere ved minearbejdernes årlige juleforestilling laver børnene en forestilling, der gør nar ad premierminister Margaret Thatcher, som kulminearbejderne opfatter som modstanderen (”Merry Christmas, Maggie Thatcher”). Billys far bliver beruset og synger en gammel folkesang, der bringer minder frem om hans afdøde hustru, og den sædvanligvis sindsrolige mand forlader stedet i tårer (”Deep Into the Ground”). Alene tilbage i forsamlingshuset afslører Michael, at han nærer kærlige følelser for Billy, men Billy forklarer, at det at han kan lide ballet ikke er det samme som at han er bøsse. Michael giver ham et kys på kinden. Michael forsøger at få Billy til at vise sig  nogle dansetrin, men Billy er ked af det og beder ham blot om at gå.

Michael går, men han efterlader en båndoptager der spiller musik. Billy får lyst til at danse for første gang siden den audition der ikke blev til noget, og han danser medens han drømmer om at være en voksen danser (”Swan Lake”). Uden Billy ved det kommer hans far og ser ham danse. Overvældet af følelser opsøger hans far Mrs. Wilkinsons hjem for at drøfte Billys muligheder som danser. Hun bekræfter, at Billy har talent, men er ikke sikker på om han vil kunne komme ind på Royal Ballet School. Mrs. Wilkinson tilbyder at hjælpe med at betale for rejsen til London til audition, men det afslår Mr. Elliot. Han går, idet han stiller spørgsmålstegn ved sin arbejdsklasse-stolthed og den fremtid, minedrift kan tilbyde hans drenge.

Mr. Elliot beslutter, at den eneste måde hvorpå han kan hjælpe Billy er at gå tilbage i arbejde. Da Tony ser sin far gå forbi blokadevagterne, bliver han rasende, og de to skændes om hvad der er mest vigtigt: minearbejdernes sammenhold, eller at hjælpe Billy opnå sin drøm (”He Could Be A Star”).
Skænderiet går til sidst over til håndgribeligheder, og Billy bliver ved et uheld ramt. En af minearbejderne revser dem for at slås og siger, at det vigtigste er at tage sig af barnet. En efter en giver minearbejderne et bidrag for at hjælpe med at betale for rejsen til audition, men Billy har stadig ikke nok til busbilletten til London. En strejkebryder ankommer og tilbyder ham hundreder af pund. Den ophidsede Tony forsøger at undgå donationen, men ingen andre støtter ham. Tappet for håb spekulerer Tony trist på, om noget overhovedet giver mening mere, og løber bort.

Billy og hans far ankommer til Royal Ballet School til audition. Medens Mr. Elliot venter udenfor, sætter en velhavende far til en anden audition-deltager spot på forskellen mellem Billys og de andre ansøgeres familier. Mr. Elliot møder en danser med tyk nordengelsk dialekt. Danseren indrømmer, at hans fader ikke bifalder hans balletkarriere. Han anbefaler skarpt Mr. Elliot til at bakke sin dreng op. Billy bliver nervøst færdig med audition med en sugende fornemmelse af, at det ikke er gået så godt. Idet han pakker sine ting sammen, lader han sig overmande af følelsen, og han slår til en anden danser, som forsøger at trøste ham. Audition-komiteen minder Billy om skolens strenge normer. De har modtaget et begejstret brev fra Mrs. Wilkinson, der forklarer Billys baggrund og situation, og de beder ham om at beskrive, hvordan det føles når han danser. Billy svarer med en dybfølt erklæring om sin passion (”Electricity”).

Tilbage i Durham genoptager familien Elliot det daglige liv, men tiderne er vanskelige, og minearbejderne har etableret et suppekøkken for at sikre, at alle får mad. Langt om længe modtager Billy brev fra skolen, og overvældet og bange i visheden om, at det bebuder enden på det liv han hidtil har kendt, fortæller han familien at han ikke blev optaget. Tony finder brevet i skraldespanden og opdager at hans bror var blevet optaget. På samme tidspunkt har minearbejdernes fagforening opgivet ævred – de har tabt strejken. Billy besøger Mrs. Wilkinson i danseskolen for at takke hende for alt hvad hun har gjort for at hjælpe ham. Debbie er ked af at Billy skal rejse.

Billy pakker sine ting til rejsen til skolen og siger farvel til de snart arbejdsløse minearbejdere, som ulykkelige genoptager arbejdet (”Once We Were Kings”). Billy siger farvel til sin døde mor, som ofte besøger ham i hans fantasi (”Dear Billy (Billy’s Reply)”). Michael ankommer for at sige farvel, og Billy kysser ham på kinden. Billy tager sin kuffert og går alene ud i fremtiden.

Hele ensemblet kommer på scenen og kalder Billy tilbage for at fejre den lyse fremtid, der ligger foran ham (”Finale”).