Handlingen

Kongen af Siam (i dag: Thailand) ansætter i 1862 den smukke engelske guvernante Anna Leonowens til at undervise sine børn, de kongelige prinser og prinsesser, i et forsøg på at indføre vestlig kultur i sit land. Hun ankommer til Bangkok med sin søn Louis, begge fyldt med bange anelser. Da de er ankommet til paladset, får Anna et chok, da hun får at vide, at hun og sønnen ikke vil få deres eget hus at bo i, således som Kongen havde lovet hende. Hun overværer også ankomsten af Tuptim, en slave bragt dertil fra Burma af Lun Tha som en gave til Kongen af Siam. Kongen er glad for Tuptim og vender det døve øre til Annas beklagelser over at skulle bo i paladset. Han tilkalder så alle sine børn, så de kan møde Ann, og de kommer ind på række i et imponerende optog. Da de er gået igen, vækker Lady Thiang Annas medfølelse med Tuptim, da hun forklarer, at Tuptim og Lun Tha er dybt forelskede, og at når Lun Tha først er vendt tilbage til Burma, vil de aldrig se hinanden igen. Anna kan føle behørig medfølelse, for hun kan aldrig glemme hvor meget hun selv elskede sin nu afdøde ægtemand Tom.

I paladsets park indrømmer Kongen, at han slet ikke er sikker på noget, at han ikke ved hvor meget hans børn bør lære, eller hvad der er rigtigt eller forkert. Men Anna har ikke sådanne skrupler. Da hun og børnene først har lært hinanden at kende, udvikler der sig et enestående bånd af sympati og ømhed mellem lærer og elever. Ikke desto mindre er Anna ulykkelig og stadig fast besluttet på at bo sammen med sin søn, og ikke i paladset som tyende, men i deres eget hus. Hun betror sine følelser til Kongen i utilslørede vendinger, og Kongen minder hende lige så kraftfuldt om, at hun blot er tyende og må opføre sig derefter. Denne meningsudveksling bringer Anna i den grad ud af fatning, at hun fornærmet går sin vej og i enrum giver sit raseri luft. I mellemtiden mødes Tuptim og Lun Tha hemmeligt i mørket i paladsets have for at sværge hinanden kærlighed.

En krise er under udvikling i Siam. En agent i Singapore har opdaget breve til briterne, hvori Kongen af Siam beskrives som en barbar, og det foreslås at gøre Siam til et protektorat. Denne oplysning ryster Anna voldsomt, for trods hendes uoverensstemmelser med Kongen er hun kommet til at beundre ham og kan ikke tolerere, at han kaldes en barbar. Hun kommer til Kongens arbejdsværelse for at undskylde over for ham, at hun mistede besindelsen. Da Kongen fortæller hende om sine politiske vanskeligheder og underretter hende om, at Sir Edward Ramsey og andre højtstående engelske mænd og kvinder nu kommer til Siam for selv at dømme, foreslår Anna, at de skal underholdes i stor stil, men med en europæisk middag og bal, og med alle de siamesiske prinser og prinsesser i europæisk klædedragt. Medens dette foregår, er Lun Tha og Tuptim i en anden del af paladset i færd med at lægge planer om at løbe bort sammen.

De besøgende englændere underholdes med et kæmpebal og en ballet ”Onkel Thomas Lille Hus”, hvori Onkel Toms Hytte er oversat til og udtrykt i siamesisk dans. Besøget er en kæmpesucces: Sir Edward behøver ikke yderligere beviser på, at han her har med kultiverede og følsomme mennesker at gøre og ikke med barbarer. Både Anna og Kongen er opstemte over den succes, deres anstrengelser har ført til, og dette ansporer Anna til at beskrive andre europæiske skikke over for Kongen, blandt andet selskabsdans. Pludselig bringes Tuptim til Kongen. Hun er blevet grebet på fersk gerning i forsøg på at flygte. Kongen befaler at hun skal piskes, men Anna tager heftigt hendes parti og forhindrer Kongen i at udføre denne befaling. Lun Tha er imidlertid blevet slået ihjel.

Nu føler Anna, at hun ikke kan forblive i Siam længere, og gør forberedelser til at vende tilbage til England. Men før hun når at rejse, bliver Kongen alvorligt syg. På sit dødsleje bønfalder Kongen hende om at blive i Siam, og lover at opfylde enhver betingelse hun måtte pålægge ham. Da de kongelige børn tilslutter sig denne bøn, nænner Anna ikke at forlade det land, det folk og mest af alt de elever, hun er kommet til at elske. Hun beslutter sig for at blive for at hjælpe hans unge søn, kronprinsen – hendes yndlingselev – regere sit folk.