Andrew Lloyd Webbers The Phantom of the Opera

Andrew Lloyd Webbers The Phantom of the Opera – teaterhistoriens største publikumssucces set af mere end 60 millioner publikummer.

Vidunderlig og medrivende musik. En romantisk og dramatisk historie, der udspiller sig i Pariseroperaen i slutningen af 1800-tallet.

En vansiret komponist, der skjuler sit ansigt bag en maske, huserer i operaens kælderkompleks, han forelsker sig håbløst i den unge sopran Christine. Skyer intet middel for at fremme hendes talent og karriere. Skruppelløst terroriserer han operaens personale i bestræbelserne på at vinde hendes kærlighed gennem sin musik.

En ekstravagant opsætning med de originale dekorationer, kostumer, special effects, lyd- og lysdesign.

The Phantom of the Opera byder på nogle af de mest overdådige dekorationer, kostumer og special effects set på en scene. Det kreative team (iscenesætter, scenograf, koreograf m.v.), der har medvirket ved alle tidligere opsætninger af The Phantom of the Opera, har i København produceret forestillingen med en række af Skandinaviens bedste sangere og skuespillere.

Det Ny Teaters opsætning af The Phantom of the Opera er ubetinget dansk teaterhistories mest bekostelige opsætning og største satsning.

The Phantom of the Opera får repremiere på Det Ny Teater den 10. september 2003 og spiller indtil den 14. december 2003. The Phantom of the Opera er dansk teaterhistoriens største publikumsucces hvor mere en 450.000 har set forestilling i Danmark.

Pressen skrev:
"Phantom of the Opera - Den totale triumf. Flottere musical-forestilling er garanteret aldrig før set på en dansk scene." - Weekendavisen

"Den stærkeste og flotteste forestilling, den københavnske musical-scene har budt på i mange, mange år" - Jyllands Posten

"****** - Den totale succes. Noget af det flotteste for øjne og ører, der er sket på et dansk teater" - Ekstra Bladet

"***** - Det fuldkomne fantom. Det er en stor fornøjelse at opleve, hvor velsunget og velspillet denne forestilling er" - B.T.

"Usædvanlig flot forestilling. Musikalsk fængende, et prægtigt udstyrsstykke." - Politiken

"Et brag af en forestilling. Et "must" for de fleste og absolut en kæmpeseværdighed for alle." - Børsen

"Det Ny Teaters opsætning er på alle måder en formidabel oplevelse, som får publikum til at svæve hjem." 

- Fyens Stiftstidende

Stort større underholdnings teater kan man næppe komme til at opleve herhjemme. Stor, flot underholdning." 

- Frederiksborg Amtsavis

"Overvældende og overdådig. En imponerende oplevelse." 

- Kristeligt Dagblad

"Lloyd Webbers spøgelse ligger perfekt i Det Ny Teater."

- Information

"En flot, uimodståelig og helt usædvanlig teateroplevelse." 

- Lolland Falsters Folketidende

En fantastisk scenisk og musikalsk oplevelse." 

- Kalundborg Folkeblad

Phantom fakta
The Phantom of the Opera havde i 1986 uropførelse i London hvor forestillingen fortsat spiller. Herudover spiller forestillingen nu i Hamburg, New York og siden 15. september 2000 i København på Det Ny Teater.

The Phantom of the Opera er set af mere end 60 millioner publikummer og har omsat for mere end 21 mia. kroner - ikke overgået af nogen anden teater- eller filmproduktion.

The Phantom of the Opera har overalt hvor den har været spillet slået alle tidligere publikumsrekorder. I Sverige spillede forestillingen således i 6 år for udsolgte huse og blev set af mere end 1 million publikummer.

The Phantom of the Opera har vundet mere end 50 internationale priser blandt andet 2 Oliver Awards, 7 Tony Awards, herunder Best Musical, 7 Drama Desk Awards og 4 Outer Circle Critic Awards.

The Phantom of the Opera indspilninger har solgt mere end 25 millioner eksemplarer.

I Phantom of the Opera medvirker hver aften mere end 100 sangere, skuespillere, balletdansere, musikere og teknikere.

The Phantom of the Opera omfatter mere end 200 kostumer, mere end 100 parykker, 14 påklædere, 120 computer cues, 22 sceneskift og 281 stearinlys. Til hver forestilling bliver der brugt 250 kg tøris og 10 røgmaskiner. Den strålende kopi af Pariseroperaens lysekrone er lavet af 6.000 prismer. Lysekronen er knap 3 meter bred, vejer mere end 1/2 ton og falder 2,5 m per sekund. Til dekorationens draperier er brugt 2.230 meter stof, heraf 900 meter specielt indfarvet.

Det tager 2 timer at lægge Phantoms makeup og 1/2 time at fjerne den igen. Ansigtet bliver fugtet, tæt barberet og proteserne bliver sat på. Derefter følger 2 parykker, 2 mikrofoner og 2 kontaktlinser (en er hvid, den anden er uklar).